Camping Des Bords De L'Aure Bayeux

© Casper S. Haagensen 2014 web@sbhaagensen.dk

Familien Haagensen

En side om vores oplevelser og interesser, gennem tiden

Camping Des Bords De L'Aure Bayeux

"Nyd den friske luft, med en exceptionel beliggenhed."

Ankomst

 

24/07 - 2011

15/07 - 2012

Afrejse

 

02/08 - 2011

25/07 - 2012

Antal standpladser

 

 

150 pladser

Antal stjerner fra vores hånd

 

 

 

Indkørsel til Camping Des Bords De L'Aure Bayeux

Camping Des Bords De L'Aure er en mindre kommunal campingplads, som er beliggende i udkandten af byen Bayeux. Pladsen er af ældre dato, hvilke den også bære præg af. Selve pladsen består af 150 campingpladser, hvoraf flere er asfalteret til autocampere, resten er græspladser. Der udover, er der 10 mobile-homes. Standpladserne har flere størrelser. Der er ingen decideret teltplads på pladsen. Som besøgende på campingpladsen, har man også muligheden for at komme i byens svømmehal, der ligger ved siden af campingpladsen. Campingpladsen har også en lille legeplads lige overfor informationen, her finder man også to bordtennisborde og to petanquebaner, som bliver brugt om aftenen, når man er hjemme fra ture. Rundt om på pladsen, er der flere blomsterbede og buske, der giver pladsen karakter. Man skal være opmærksom på, at der flere steder ikke lukkes campingvogne med boggieakseler ind på pladserne. Dette er også tilfældet i Bayeux.

Vores standplads i 2011

Pladsens servicebygninger består af fire bygninger. en information, en tv-stue/fællesrum og to sanitetsbygninger, med toiletter, bad, udendørs køkken og kemisk toilet. Når man går på toilettet skal man lige huske at tage sit eget toiletpapir med, da der ikke er noget sådan på toiletterne. Sanitetsbygningerne er altid rene, da der blever gjort rent op til flere gange om dagen.

 

Hver morgen kl. 08.30, kommer den lokale bager, og sælger fransk morgenbrød på pladsen. Og man er ikke i tvivl hvornår de ankommer, da de er gode til at bruge horenet på bilen. Hver aften kan man købe varmt mad, på pladsens parkeringsplads, fra diverse madvogne. hver aften der det en ny madvogn der ankommer til pladsen. Maden er prisbillig, og når man kommer hjem fra besøg rundt omkring i Normandiet, er det dejligt at man ikke skal tænke på aftensmad.

 

Pladsen ligger i umiddelbart nærhed af byens centrum. For at komme hertil, kan det anbefales at gå turen langs kanalen der går gennem byen. Turen tager ca. 15 min. og er ganske flot. I byen er der muligheder for at besøge flere seværdigheder, og spisesteder. Her finder man også byens katedral.

 

En ganske hyggelig lille campingplads, som er pæn og med rene faciliteter. Vi har gennem to år besøgt pladsen, som er blevet vores base, når vi besøger Normandiet og vil se de historiske steder her. Vi besøger gerne pladsen igen, når turen falder på Normandiet.

Fakta

***

Kontakt

Boulevard Eindhoven

14400 Bayeux

Frankrig

Tel : +33 2 3192 0843

Fax : +33 2 3122 7491

campingmunicipal@mairie-bayeux.fr

http://camping-bayeux.fr/index.php?id=642

 

Åbningsperiode

Lukket i perioden 13.01. - 10.03