Normandiet 2011

© Casper S. Haagensen 2014 web@sbhaagensen.dk

Familien Haagensen

En side om vores oplevelser og interesser, gennem tiden

Normandiet 2011

"Verden er en bog, og den, som ikke rejser, læser kun den første side"

Saint Augustine, teolog

Af Casper Haagensen 30-08-2012

 

Vores standplads i Bayeux

Efter at have været næsten en uge i Paris, havde vi planlagt, at tage til Normandiet, for at opleve kysten, hvor de allieret gik i land, i fastland Europa.

 

Vi havde af flere af vores campingvenner, blevet foreslået, at overnatte på en af de kommunale campingpladser, som i Frankrig hedder noget med Camping Municipal, ofte efterfulgt af et stednavn. Pladserne er opstået efter lovgivning om, at kommuner skulle oprette billige overnatningssteder, hvor ganske bestemte kriterier skulle være opfyldt, bl.a. placering, størrelse osv. Pladserne er prisbillige, med mange gode faciliteter. En anden mulighed kan være de såkaldte Camping Naturelle.

 

Børne spiller bordtennis på pladsens legeplads

Den plads vi fandt, lå i Bayeux, og var let at køre til. Campingpladsen har ikke mulighed for at modtage store vogne og vores vogn på 6,5m, uden træk, er næsten det største de lukker ind. Vogne med buggiaksel er bandlyst, da disse vogne ofte er for store. Den plads vi fik anvist var egentlig en autocamperplads. Pladsen var asfalteret og jævn, og det tog ikke lang tid at sætte campingvognen på plads og markisen op, bordet og stole ud, også var vi kommet til Normandiet. Selve campingpladsen bar præg af, at det var en ældre plads. Bad og toiletforhold var fine, men af ældre dato. Alt var rent og i orden, man skulle dog huske, at tage toiletpapir med, på toilettet, for det var ikke inkluderet i prisen. Selve pladsen var rigtig hyggelig, med blomsterbede og træer over det hele, alt pænt, ordentligt og velplejet. Også lå den tæt på byen, som var inden for gåafstand. Vi tog turen flere gange langs kanalen der løb gennem byen. En rigtig flot tur, hvor Sarah og jeg fik taget mange billeder.

 

Mandag, den 25. juli 2011

 

Vikingeskib ved indgangen til Bayeux-tapetet

Dagen efter vores ankomst til Bayeux, gik turen til byen, for at se det berømte Bayeux-tapetet, som er et ca. 70 meter langt vægtæppe, med en skildring af William I’s erobring af England. I forbindelse med tapetet, er der ligeledes et museum, med bl.a. Normannernes indflydelse på England og det nordlige Frankrig.

 

Efter besøget ved Bayeux-tapetet, tog vi en tur gennem byen, som står uberørt efter anden verdenskrig, og derfor er meget idyllisk, med små gader og gamle huse, i typisk fransk stil.

 

Cathédrale Notre Dame de Bayeux

Byen har også Cathédrale Notre Dame de Bayeux, som er en rigtig flot katedral, der ligger midt i byen, med flotte tårne, spir og alle mulige udsmykninger, og da vejret var med os, så katedralen flot ud, og vi kunne sidde på de omkringliggende stenbænke, og nyde synet. Om aftenen kunne man se katedralen fra campingpladsen, hvor den stod og var oplyst af forskellige farvede spots. Hver lørdag var der et lysshow, med mange farver, som udspillede sig på katedralen. Et virkeligt flot show, som varmt kan anbefales at se.

 

Under vores tur gennem byen, var vi efterhånden blevet en del tørstig, og vi blev derfor enige om at få noget at drikke, og fandt derfor en fortovscafe. Det var først nu det var blevet så godt vejr at man kunne sidde ude foran fortovscafeerne, og få noget at drikke, samtidig med at man kikkede på forbipasserende. Det var første gang, under vores ferie, at vi oplevede, at sidde udenfor på en i solen, og nyde en kop kaffe (hvis man kan kalde det kaffe).

 

Tirsdag, den 26. juli 2011

 

Dagen efter var det så tid til, at se invasionskysterne langs kanalen. Vi kørte til Arromanches, for her at se den kunstige havn, som de allieret byggede, af præfabrikerede dele, der blev transporteret fra England til Normandiet. De store betonsænkekasser tog flere dage at transporterer. På havnen finder man D-dag-museet, som vi besøgte om lørdagen, da det var umulig, at finde en parkeringsplads, da vi var der første gang. Museet fortæller historien om de kunstige havne, ved hjælp af dioramaer, film og udstillinger, samtidig med at man kan se ud over stranden, hvor resterne fra havnen stadig ligger i vandet. Det kan anbefales, at besøge museet, og se historien om havnene. Lidt udenfor Arromanches ligger Arromanches 360 biografen, som vi ikke var inde i, men der var et godt overblik over Arromanches, og se de sidste rester af havnen.

 

Efter at have set Arromanches vælger vi at køre videre mod den amerikanske kirkegård, som ligger ved Le Cavey, som var en del af Omaha Beach. Nede ved stranden ligger flere bunkers, som også blev besøgt, for at se hvordan de kunne beskyde stranden. Efter at have opholdt os lidt ved stranden køre vi videre op til kirkegården.

 

Korset over Gen. Theodore Roosevelt

Den Amerikanske Kirkegård ligger flot på toppe af skrænten oppe over invationskysten. Kirkegården er utrolig flot og meget stilren. Alle kors og stier er snorlige, og er måske lidt for stram efter vores mening, men alligevel en stor oplevelse. I forbindelse med kirkegården finder man også et velkomstcenter, med en udstilling om den amerikanske invasion af Normandiet. Der er mange filmfremvisninger når man går gennem udstillingen. Efter udstillingen føre udgangen ud til kirkegården. Når man kommer ud til kirkegården kommer man først til monumentet for de faldende, og bagved åbner der sig et stort område med 9386 grave og et mindesmærke for de 1557 savnede soldater, der døde under invasionen af Frankrig.

 

Efter at have været på den amerikanske kirkegård, gik turen videre til Omaha Beach, for at finde noget at spise, og valget faldt på en lille restaurant, lige ved stranden i Les Moulins, så vi kunne overleve resten af dagen. Efter at have indtaget vores mad, kørte vi videre langs kysten, og kørte mod endnu en stor seværdighed ved invasionskysten. Dette sted er kendt under navnet Point du Hoc.

 

Mindesmærke f/2. Rangerbataljon

Pointe du Hoc er stedet, som 2. Rangerbataljon skulle angribe. Point du Hoc var stedet hvor tyskerne havde opbygget et stærkt kystbatteri med seks 155 mm kanoner, som kunne beskyde både Omaha og Utah Beach, og derfor var vigtig at få bragt til tavshed. 2. Ranger skulle angribe med 3 kompagnier (D, E og F), i alt 225 mand under ledelse af oberstløjtnant James E. Rudder. Det var meningen at de skulle landsætte 1 kompagni på vestsiden og to kompagnier på østsiden af Pointe du Hoc. Men alle tre kompagnier blev landsat på østsiden. Efter to dage med hårde kampe var de tre kompagnier reduceret fra de oprindelige 225 mand til 90 kampduelige mand, hvilke var en høj pris, men de formåede at indtage og ødelægge kanonstillingerne. Det viste sig dog, at tyskerne havde tømt kasematerne, og opstillet kanonerne længere inde i landet. Her mange år efter kan man stadig se de store kratere efter bombadementet fra den allieret flåde og luftbombedementer, som var startet allerede i april. På stedet er der rest et monument for de faldende på ildlederbunkeren.

 

Kors på den tyske kirkegård La Campe

Efter Point du Hoc, var dagen ved at være slut og vi tænkte på at køre hjem, men da vi var i området, blev vi enige om at køre forbi den tyske kirkegård som ligger i La Cambe. På kirkegården er der begravet 21.400 soldater. I forbindelse med kirkegården ligger der et lille museum, som desværre havde lukket da vi var der, men vi har læst at det er et besøg vær. Det gjorde et stort indtryk da man så det store område med de mange mindesten, hvor der ligger to soldater under, og nogle gange tre. Vi gik fra stedet men en god oplevelse rigere, og med tanker på hvor mange tyske soldater der dødede i Normandiet inder de allieredes invasion. Men det var blevet sent og det var på tide at komme tilbage til campingvognen.

 

Onsdag, den 27. juli 2011

 

En tysk Kanonkasemate v/Longues-Sur-Mer

Efter at have været kørt mod vest, dagen før, valgte vi denne dag, at køre mod øst, for at se de engelske og canadiske landgangskyster. Vi kørte først til Longues-Sur-Mer, for at se dette kystbatteri, hvilke vi var kørt forbi dagen før. Batteriet var opbygget med fire kasematter med hver en 150 mm kanon og ude ved kysten en ildlederbunker som kunne overse landgangskysten, og derfor var en vigtig del i den allieres planer. Der findes stadig to originale kanoner i deres kasematter og ved den første kasemats ligger resterne af kanonen der stod der inden en granat ramte ind og ødelagde kanonen. Endnu en mulighed for at se de tyske forsvarsværker.

 

Bagefter at have set Longues-Sur-Mer kørte vi mod Juno Beach, og videre til Gold Beach hvor vi besøgte Musée America Gold Beach, ved Ver-sur-Mer, som omhandler det engelske 50. infanteri divisions landgang på Gold Beach, med diverse dioramaer og udstillinger. Udstillingen omhandler også Royal Air Force og Royal Navy, der også havde stor del i invasionen i Normandiet. Når man kommer ind i udstillingen starter det hele med en hyldest til de piloter der startede luftpostruten over Atlanten.

 

Mindesmærke som sås overalt v/landgangsstrandene

Vi kører videre langs kysten mod øst med flere stop for at se kyststrækningen. Der er opsat flere mindesmærker for faldende soldater der har haft en historie der kunne spores. Ved alle indgange fra strandene var der efter krigen opsat søjler som takkede de modige mænd der deltog i invasionen, og derved startede befrielsen af Europa.

 

Wurzberg raderen v/Douvres

Vi køre efter et stykke tid væk fra invasionskysten og ind i landet, fordi vi i en brochure har set at der skulle findes en tysk radarstation i nærheden af Douvres, og den vil vi gerne se. Da vi kommer frem møder vi synet af en Wurzberg radar som står midt i området. Området er opbygget omkring flere bunkers, hvoraf nogle er åbne for publikum. Oprindelig var området på 35 hektar med 30 bunkers, som var nedgravet. I dag er der er der kun seks bunkers tilbage. To mandskabsbunker, hvoraf den ene er lavet om til toiletter, et par garager, en værkstedsbunker og en kommando bunker for luftvåbnet. Denne bunker var åben, og her fandt man en udstilling der omhandlede radarens historie, og opbygningen af dette område og de kampe der foregik fra den 6. til den 17. juni 1944. Et sted der kan anbefales at besøge.

 

Den orginale Pegasus Bridge v/museet

Efter vores besøg på radarstationen, gik turen videre mod Bénouville, og den berømte Pegasus Bridge, hvor 6. Britiske Airborne Division, landede med tre Horsa Glider tæt ved broen. I dag er broen udskiftet og erstattet af en replika af den originale, som er udstillet på et museum tæt ved. På det nærliggende The Memorial Pegasus finder man historien om 6. Britiske Airborne Division og deres erobring af både Bénouville Bridge og Orne Bridge, som broerne oprindelig hed, og som var det første der blev befriet under invasionen. Museet er en stor oplevelse med mange gengivelser af dagen hvor området blev befriet. Der er guidet ture på området, som foregår på engelsk. Der er lavet en replika af en Horsa, hvor man kan se de trange forhold der var i sådan et svæveplan. Inde i museet er der en gennemgang af slagets gang, som vises på et stort terrænbord. Der var ligeledes mange montre med udstyr og billeder fra kampen omkring broerne.

 

Pegasus Bridge Café

Efter museumsbesøget, var tiden kommet til en kop kaffe, og hvor kunne man ellers indtage den end på Pegasus Cafe, som ligger lige ved broen. Men som tidligere nævnt er det en oplevelse af sin egen at drikke amerikansk kaffe i Frankrig, men vi fik noget at drikke og lidt kage til, og var klar til flere oplevelser.

 

Vi kørte videre til Merville hvor vi havde fundet ud af at der lå et kystbatteri som det 6. britiske Airborne skulle bringe til tavshed, men da vi kom frem til stedet var det ved at lukke og vi kom ikke rigtig til at se stedet. Men vi vil tilbage og se det rigtig når vi kommer til Normandiet igen. Og dagen var ved at være ovre og det var tid til at komme tilbage til campingpladsen, mange oplevelser rigere.

 

Torsdag, den 28. juli 2011

 

Den engelske kirkegård i Bayeux

Efter flere dage på farten, var det tid til en ”hviledag”, med besøg i Bayeux, og de ting der havde med anden verdenskrig at gøre. Vi havde gennem brochure læst at der i byen var en engelsk kirkegård, og denne ville vi gerne besøge, og kørte derfor til den anden ende af byen for at se den. Den engelske kirkegård er meget anderledes end den amerikanske. Den er ikke lige så stilren, men utrolig hyggelig, med blomsterbede ved gravene og en dejlig ro. Der var på den anden side af vejen et mindesmærke for de faldende soldater, med deres navne indgraveret i marmor. Tæt ved kirkegården lå der samtidig det lokale Musée Memorial de la Bataille de Normandie hvor man får gennemgået kampene i Normandiet fra den 7. juni til den 29. august 1944. Man følger de allieredes fremrykning, ved hjælp af en serie tekster, originale kort og 3D modeller. Til sidst i udstillingen kan man se forskellige køretøjer man brugte under invasionen.

 

Resten af dagen gik med afslapning på campingpladsen, med lidt bordtennis, som der var to af på pladsen. Vi fik også læst lidt i vores medbragte bøger. Dagen blev ligeledes brugt til opladning til de næste dage, hvor der var mange ting vi gerne ville se.

 

Fredag, den 29. juli 2011

 

Mont Saint-Michel
Parti fra klosteret Mont Saint-Michel

Dagen hvor vi havde besluttet at besøge Mont Saint-Michel, som er det berømte kloster der ligger cirka 1 km. fra landets nordkyst, ved udmundingen af Couesnon-floden og nær Avranches. Klostret blev påbegyndt i 708 og udbygget flere gange. Beliggenheden af klostret gjorde at det blev befæstet, og denne fæstning fik en vigtig strategisk betydning i forhold til vandløb og havne i området.

 

Da vi er kørt fra campingpladsen, finder Mark pludselig ud af at han kun har badetøfler på, så gode råd er dyre, men vi køre til Beauvoir, som ligger i nærheden af Mont Saint-Michel, og finder en dagligvarebutik, som har et par gummisko, der falder i Marks smag. Og på vejen kom vi forbi Alligator Bay, og vi besluttede at besøge stedet efter at vi havde været på klostret.

 

Da vi endelig kommer ud til klostret, var det tid til at finde en parkeringsplads, og der var mange andre, der havde fundet ud af at tage til Mont Saint-Michel. Parkeringspladsen er stor og vi kommer til at holde en god kilometer fra klostret. Vi kommer frem til indgangen og op ti gaderne, som var rigtig hyggelige, og med mange butikker, og restauranter. Vi går helt op til klostret og får betalt for at komme ind. Og det er en rigtig god tur gennem klostret, med hovedsæt hvor der er indtalt så man kan få historien om klostret. Til sidst på turen gennem klostret kommer man til deres butik. På vej tilbage gennem gaderne, var det tid til at kikke på butikkerne, og vi ville gerne have en crepes, men det første sted tog det så længe, at vi gik igen. Det næste sted vi kom ind fik vi pandekagen med det sammen, og mens Sarah og jeg sad og spiste gik Mark og Karina over for at få nogle vafler. Da alle var færdige med at indtage deres spise, gik vi videre gennem byen og kom til sidst ud til parkeringsområdet hvor vi fandt vores bil og fik nogle medbragte flutes og noget at drikke.

 

Alligator Bay

Som tidligere nævnt, var vi kørt forbi Alligator Bay, som lå lige i nærheden. Det var stort og der var mange krokodiller og alligatorer, men der findes ligeledes mange skildpadder og et område med krybdyr og slanger. Der var meget at se på og vi fik os nogle gode timer til gå der, og Sarah og Mark kunne klappe nogle kæmpe skildpadder. Der var også fodring af alligatorne, og hvisse krokodiller. En rigtig god ide at besøge stedet.

 

Nu var det tid til at køre tilbage til Bayeux, og hvile og i campingvognen efter endnu en begivenhedsrig dag, med oplevelser der vil huskes i de lange mørke vintermåneder.

 

Lørdag, den 30. juli 2011

 

Parti fra den kunstige havn

Dagen skal bruges til at besøge de sidste steder, med udgangspunkt i D-Day museet i Arromanches, som er opbygget omkring den mobile havn der blev sejlet over fra England til Normandiet. Man kan i dag stadig se resterne af den flydende havn. Havnen havde navnet Mulberry HarborHarbor, og var en stor ingeniør bedrift. På museet kan man se dioramaer og modeller af havnen og der findes også biografer der viser film om invasionen af Europa. Udenfor står der flere kanoner, køretøjer og der findes også et brofag fra den havn, som de allieret anlagde.

 

Efter besøget i Arromanches, gik turen videre mod vest, hvor vi ville til Dead Man’s Corner, og se det museum der omhandlede 101 Airborne Division ” Screaming Eagles”, hvor flere af de soldater der kæmpede i området havde doneret deres uniformer og andre genstande fra tiden omkring invasionen. Jeg fandt udstillingen meget interesant og Captain Winters kampuniform kunne ses. Der var også en film om nedkastningen af faldskærmssoldaterne over Normandiet. Også her findes en meget stor butik, med diverse ting fra tiden

 

Søndag, den 31. Juli 2011

 

Søndagen skal bruges til at slappe af inden turen igen går hjem til Danmark. Efter en uge i Normandiet, var vi alle enige om at der var mange gode oplevelser med hjem i bagagen, til de lange vinteraftener. Vi ville også gerne tilbage til Normandiet, da vi ikke følte at vi havde været alle de steder der var at opleve.

Basse-Normandie

 

Basse-Normandie er en fransk region. Den blev skabt i 1956, da Normandiet blev delt i Basse-Normandie og Haute-Normandie.

 

Den består af departementerne Calvados, Manche og Orne og dens hovedby hedder Caen i Calvados.