Normandiet 2012

© Casper S. Haagensen 2014 web@sbhaagensen.dk

Familien Haagensen

En side om vores oplevelser og interesser, gennem tiden

Normandiet 2012

"Verden er et smukt sted - og værd at kæmpe for..."

Ernest Hemingway

 

Parkeringsplads i Tyskland

Af Casper Haagensen 29-11-2012

 

Allerede efter sommerferien i 2011, var vi enige om. at det havde været en god tur. Vi ville derfor gerne tilbage til Normandiet. Gennem efteråret og vinteren, blev vi alle enige om, at det allerede skulle være 2012, at vi tog tilbage til Bayeux. Vi ville prøve at komme ind på den samme municipal campingplads, som vi var kommet ind på året før.

 

Da der ikke var blevet planlagt noget, blev turen til Frankrig planlagt udfra, at vi skulle nå så langt som muligt. Vi kørte fra Danmark, og ville nå frem til Frankrig, hvor vi ville finde et sted, hvor vi kunne overnatte. I forvejen havde vi, på nettet, fundet frem til nogle kommunale campingpladser. Men da vi kom til Frankrig sidst på dagen, kunne vi ikke finde pladserne, og vi fandt til sidst, en resteplads langs motorvejen, hvor der i forvejen lå mange lastvogne. Vi blev enige om, at overnatte her, da det var ved at være sent.

 

Efter en fornuftig nattesøvn, kørte vi dagen efter videre mod Normandiet og campingpladsen i Bayeux. Her ankom vi først på eftermiddagen, og fik hurtigt skrevet os ind, så vi kunne få stillet campingvognen op, og derefter få slappet af. Karina, Sarah og farmor gik ind til byen, for at se den.

 

Mark & Sarah v/Pointe du Hoc

Dagen efter begyndte ferien for alvor, og vi skulle ud og opleve en masse, og da vi havde farmor, var der visse ting der var gentagelser. Men de var igen en stor oplevelse, også selv om man havde set dem før. Turen startede ved den Amerikanske Kirkegård ved Colleville-Sur-Mer (N49 21.450 W0 51.174), som igen var en stor oplevelse. Under vores ophold, på kirkegården, blev der spillet den amerikanske national melodi på klokkespil. Dette fik mange til at standse og stå med eftertanke.

 

Efter den Amerikanske Kirkegård gik turen videre til Pointe du Hoc (N49 23.583 W0 59.256), som var en et tysk kystbatteri, med seks 155 mm kanoner. De allierede havde stor fokus på, at uskadeliggøre dette kystbatteri, inden invasionen gik igang. Dette blev 2. Rangerbataljon under oberstløjtnant James E. Rudder der fik opgaven. Stedet er idag et besøg værd, da man stadig kan se, hvilken bombardement, der har fundet sted, inden invasionen. Der findes stadig mange kratere, fra granater, i hele området.

 

Tysk krigskirkegård v/La Campe

Herefter kørte vi ind i landet til den Tyske Kirkegård ved La Cambe (N49 20.590 W1 01.677), som er den største tyske kirkegård i Normandiet. På denne kirkegård er der begravet 21.222 tyske soldater. Kirkegården er helt anderledes end den amerikanske, og bestemt et besøg værd.

 

Efter den tyske kirkegård, var dagen efterhånden gået, og det var tid til igen at finde tilbage til campingpladsen, for at få lidt hvile, så man kunne blive frisk, til flere oplevelser dagen efter.

 

Kanonstilling v/Longues-Sur-Mer

Onsdagen startede med, at vi kørte til det tyske kystbatteri, ved Longues-Sur-Mer (N49 20.641 W0 41.571), som er en af de mange kystbatterier, der var en del af Atlantvolden. Batteriet står idag meget intakt, hvor en af kasematerne er blevet ramt af en fuldtræffer under invasionen. Ude ved kysten finder man ildlederbunkeren, som havde et godt overblik over Omaha og Gold Beach. Batteriet har stadig de originale kanoner i deres kasematter.

 

Efter Longues-Sur-Mer, kørte vi til Arromanches-Les-Bains, for at se resterne af den kunstige havn Port Wiston. Samme sted finder man også Le Musée du Débarquement (N49 20.407 W0 37.259), som vi besøgte på vores tur i 2011. Museet er bestemt et besøg værd, da det med dioramaer og film gennemgår, hvorledes havnen er blevet opbygget. Fremstillet i England, for derefter at blive sejlet til Normandiet, og brugt som midlertidig havn. Samtidig med at man går og ser på dioramaer, kan man se resterne af havne, gennem store vinduespartier, der vender mod stranden.

 

Kanon foran Centre Juno Beach

Da vi var færdige med Arromanches-Les-Bains, gik vi tilbage til bilen for at køre vidre mod øst langs kysten for at se de Gold, Juno og Sword Beach. Disse strande blev eroberet af hovedsagelige engelske, canadiske og polske styrker. Ved Courseulles-Sur-Mer, kørte vi ind Centre Juno Beach (N49 20.160 W0 27.706), for at se historien fra den canadiske side. Også dette museum faldt i vores smag, og det er ligeledes et besøg værd.

 

Efter vores besøg på Centre Juno Beach, var det igen tid til, at køre hjem, efter en lang dag, med mange indtryk. Dagen var igen dejlig og vi har indtil nu haft godt vejr uden regn.

 

Dagen efter blev brugt til afslapning, og besøg i storcenteret i udkanten af byen. der blev hygget på campingpladsen med boglæsning, spil og en god middag.

 

Fredag var det igen ud på tur, med mange steder at besøge. Vi begyndte med Site Hillman (N49 15.946 W0 18.467), som ligger i den sydlige del af Colleville-Montgomery. Hele bunkerkomplekset var det stratetiske komandocenter for tyskerne i området. De sidste tyskere overgav sig, den 7. juni tidligt om morgenen, til 1. batalion fra Suffork Reginemt. Hele området blev først gravet fri i 1989, og er stadig under resturering. Området har ikke så meget at se på, men det er også gratis. Mna kan komme på guidet ture inde i komandobunkeren og se indretningen fra tiden. Der var ingen ture da vi var på besøg, så vi kan ikke udtale os om hvorledes det er, men selve området er hurtigt overset.

 

LCVP landgangsfartøj v/Le Grand Bunker

Da vores besøg ved Site Hillman var overstået, kørte vi til Quistreham, for at se Le Grand Bunker (N49 17.240 W0 15.177), som skulle vise sig at være en stor oplevelse. Bunkerne er en fem etagers betonklods inde i byen, som er indrettet, som på tiden hvor invationen fandt sted. Hver etage er fuldt udstyret med ting fra den tyske hær. Der findes ligeledes et stort radiorun og generatorrum. Øverst oppe finder man ildlederbunkeren, med overblik over hele kysten. Herfra styrede man flere kanonstillinger langs kysten, og man kunne se mange kilometer fra toppen. Helt oppe på toppen af bunkeren findes også en udsigtplatform, hvor tyskerne ligeledes havde store sigtekikkerter. En rigtig flot udstilling i bunkerne gør besøget rigtig godt og en stor oplevelse.

 

Udenfor er der opstillet en Flak 88mm kanon, der var en populær kanon hos tyskerne. Der er ligeledes opstillet en V1 bombe, en engelsk 25 pdr kanon og et LCVP landgangsfartøj, som blev istandsat til filmen "Saving Privat Ryan"

 

Café Pegasus Bridge

Så var turen kommet til Pegasus Bridge (N49 14.532 W0 16.415), og vi havde glædet os til at gense broen. Igen i år besøgte vi Memorial Pegasus (N49 14.573 W0 16.311), som igen var en god oplevelse, og med mange oplysninger om angrebet på Pegasus Bridge, hvis originale bro ligger i parken, uden for museet. Det var igen en dejlig oplevelse, som igen skal anbefales at besøge.

 

C-47 Dakota v/Musée de la Batterier de Merville

Bagefter kørte vi til Musée de la Batterier de Merville (N49 16.199 W0 11.760), hvor vi også var sidste år, men der var stedet ved at lukke da vi ankom, så i år skulle vi se stedet igen. Denne gang var der åbent, og i hver af de fire kasematter var der forskellige udstillinger og film om det engelske angreb på kanonstillingerne, som skete samtidig med angrebet på Pegasus Bridge. De forskellige udstillinger var ganske oplysende, og i sidste kasemat var der en total oplevelse omhandlende angrebet på kanonstillingerne, med meget høje lyde og lysefekter. Ude på området var udstillet forskellife ting fra krigen, bl.a. en C-47 Dakota.

 

Gravsten på den canadiske kirkegård

Nu var tiden ved at være der henad hvor vi skulle vende næsen mod campingpladsen, så vi kørte mod Bayeux, men på vejen kom vi tilfældigt forbi den Canadiske Kirkegård (N49 18.151 W0 27.017), og vi besluttede at se på den. Den er bygget op på sammen måde som de engelske, og gravstenene ligner hinanden, men på den canadiske var der adskillige store træer, som gav kirkegården en dejlig ro. Vi fandt kirkegården rigtig flot, og vi var glade for at vi var kørt ind for at se den.

 

Vi var blevet enige om at lørdagen, skulle være en halv afslapningsdag, hvor vi dog skulle forbi, den Engelske Kirkegård, i Bayeux (N49 16.445 W0 42.845), som også gør sig godt i solskind. Der er mange flotte grave og forskellige nationaliteter er repræsenteret her. Der er også en afdeling for faldende tyske soldater på kirkegården. Et fredfyldt besøg.

 

Farmor og Karina valgte at gå hjem til campingpladsen gennem byen. Her kom de forbi de ugentlige markedsdag på bytorvet, og der var mange boder at se på, hvor der blev købt ind, det været sig tasker, trøjer og nipsgenstande. Om aftenen gik vi ud for at spise på restaurant og se lysshowet på Catedral de Bayeux (N49 16.552 W0 42.242). Det viste sig, at der også var et lysshow, inde i en gård bagved. Der ville vi ind, en anden dag.

 

Monument for 82. og 101. Airborn Division

Søndagen blev brugt til at køre mod vest, hvor vi ville til Sainte-M’ere-‘Eglise, for at se John Steele i kirketårnet. Det passede lige, at man kunne parkere ved siden af kirken, også var Musee Airborne (N49 24.514 W1 18.914), lige ved siden af, så der gik vi også over. Musee Airborne er et rigtigt flot museum, med både en C47 Dakota ,og en Horsa svæveplan, under tag, og rigtig mange genstande fra faldskærmstropperne, under anden vardenskrig.

 

Martin B-26 Marauder på Musee du Debarquement Utah Beach

Efter at have besøgt Sainte-M’ere-‘Eglise, kørte vi videre mod Utah Beach for at se invationskysten her, og for at besøge Musee du Debarquement Utah Beach (N49 24.918 W1 10.573), som også er et flot museum, der er forholdsvis nyt. Her havde de en B26 bombefly under tag, som var flot istandsat. Der er mange flotte dioramaer og modeller af invasionen og materiel der blev brugt herunder. Der er også udstillet et landgangsfartøj som amerikanerne brugte under deres landgang. Tilsidst under gennemgangen er der vist et strandparti med skyttegrav, kanon og amfibiekøretøj. Rundt om partiet er der flere stande, som der vises film interview på. Et godt opbygget museum, som også må besøges.

 

Fransk 155 mm kanon fra Pointe du Hoc, opstillet ved Batterie de Maisy

Uden for museet var der flere monumenter for invationsstyrkerne der gik i land her, og for de fladende. Her kan man bl.a. se den store flade strand og hvor langt vandet kunne trække sig tilbage ved ebbe. Og vender man sig om, kunne man også se det store område som blev oversvømmet at tyskerne, for at forhindre de allierets fremrykning.

 

Til sidst sluttede vi dagen ved Batterie de Maisy (N49 22.656 W1 03.514), som var et kystbatteri ved Omaha Beach. Batteriet er udgravet for ikke så mange år siden, og rundt omkring står der nogle 150mm kanoner fra tiden. Kanonerne er kamofleret med både kamoflagenet og med malet kamoflagemønster. Man går gennem gravet løbegange, og man mister ligesom overblikket over batteriet. Men der er mange gode ting, og med tiden kan det blive rigtig godt, hvis der bliver opsat lidt informationstavler. Men ellers rigtig sjovt at gå rundt og se tingene, der var opsat rundt omkring.

 

Kamofleret kanonstilling v/Batterie de Azeville

Det blev besluttet at bruge dagen til at besøge to kystbatterier øst for Bayeux, hvor vi startede i Azeville. Vi havde også besøgt Batterie de Azeville (N49 27.663 W1 18.422) sidste år, men vi havde syntes så godt om det at vi gerne ville besøge det igen og vise farmor hvor godt det var. Det var igen et godt besøg, hvor vi igen fik fortalt historien om batteriet, og om kampen om det ved invationen. Det er rigtig godt med de apperater man får med, så turen bliver guidet. Det tog igen rigtigt langt tid at besøge stedet, på grund af at man gerne ville høre om de forskellige steder. Virkelig et besøg værd.

 

Ødelagt kanonstilling v/Batterie de Crisbecq

Bagefter kørte vi vidre til Musee de Batterie de Crisbecq (N49 28.787 W1 17.786), som vi havde set et skilt til, da vi kørte til Utah Beach. Selve batteriet havde gennemgået en stor udgravning, da hele batteriet efter krigen havde ligget hensynende hen, og for få år siden blevet gravet frem. Mnage af bunkerne er indrettet med tilbehør, så man kan se, hvordan mandskabet har levet, når de var på vagt i batteriet. Der er gjort et stort arbejde for, at fortælle historien om batteriet. Der er både åbne kanonstillinger og kasamater til kanoner. Disse kasamater forsøgtes sprængt, af amerikanerne, ved invationen, men dette lykkes kun delvist. På den anden side af vejen ligger ildlederbunkerne, men denne er ikke en del af museet, og derfor ikke indrettet ig istandsat, som de andre. Det kunne dog være spændende at kunne komme ind i den for at se udsigten over Utah Beach. Man må sige at vi var glade for at vi havde kørt til batteriet, da vi fandt det meget spændende.

 

Den tyske kirkegård v/Orglandes

Efter at vi havde besøgt de to batterier, kørte vi Orglandes, for at se den Tyske Kirkegård, Orglandes (N49 25.513 W1 26.897) her. Der er begravet ca 5000 soldater her, og det er et flot område hvor der står kors så langt øjet rækker. Det er virkelig overvældende at se de mange kors, med navne på soldater. Under hvert kors ligger der seks soldater, tre på hver side. Området er storslået, og vi var overrasket over det, efter at have set La Cambe.

 

Efter besøget på den Tyske Kirkegård ved Orglandes, kørte vi til Dead Man's Corner (N49 19.734 W1 16.139), men da ingen af os hsvde lyst til at besøge museet idag, spiste vi vores mad og kørte hjem til campingvognen igen.

 

Butikken der er tilknyttet Dead Man's Corner

Dagen efter var lysten til at besøge Dead Man's Corner (N49 19.734 W1 16.139), som vi havde besøgt sidste år, og det er et godt lille sted at besøge. Specielt butikken er et besøg værd, hvis man gerne vil have effekter fra anden verdenskrig. I butikken er der alt hvad man kunne tænke sig. Der er mange orginale dele, hvis man har råd til dem, da de kan koste en del. Men der findes også mange replika til fornuftige penge. I butikken kan man også finde mange bøger om krigen. Disse bøger kan man finde ved mange museer rundt i Normandiet.

 

Diorama v/Musee de Omaha Beach

Efter Dead Man's Corner, kørte vi til Omaha Beach, for at se Musee des Ranger (N49 23.349 W1 02.470), som er et lille museum der ligger helt ud til vandet. Museet var dog ikke noget vi fandt ret interresant. Museet var ret nedslidt, og der blev vist dele af filme "Den længste dag", som godt kunne fornyes. Museet var hurtigt overstået, og var lidt af en skuffelse.

 

Indkørslen til den amerikamske kirkegård v/St. James
 Den tyske kirkegård v/Huisnes-Sur-Mer

Men dagen forsætter, og vi køre til Musee de Omaha Beach (N49 22.047 W0 52.886), som vi ikke havde ventet det store af efter at have besøgt Musee des Ranger. Men det viser sig at det er ganske udemærket. Der er mange dioramaer med, ting der omhandler den allierets invation. Museet er udstyret med mange udstyrsdele, fra de tropper der deltog i kampene. Det er både de tyske og de allieret styrker der er vist, og der er meget at se på. Man kan godt se at museet er en af de ældre museer i området, men det er stadig intterresant at se, på grund af de mange effekter der er i museet. Et godt besøg, som man godt kan gøre når man er i området.

 

Nu var vi kommet til slutningen på sommerferien, og den sidste tur skulle gå til Mont Saint-Michel, som mor også gerne ville se. Vi havde valgt at se et par krigskirkegårde på vejen. Jeg havde på nettet set at der skulle være endnu en amerikansk kirkegård ved St James (N48 31.370 W1 19.421), hvor der ligger 4410 amerikanske soldater begravet. Layoutet, fik jeg fortalt af den opsynsførende soldat, er lavet over Dwight D. Eisenhower armmærke under andens verdenskrig. Vi besøgte også tysk krigs kirkegård ved Huisnes-Sur-Mer (N48 36.499 W1 27.094), hvor der er begravet henved 11.956 tyske soldater i 68 krypter, fordelt på to etager, med hver optil 180 soldater. Det var endnu en påmindelse om prisen for den frihed som vi har idag, og de ofrer, der blev ydet.

 

Mont Saint-Michel set fra landevejen, på vej hjem.

Efter besøgende på de to kirkegårde, kørte vi til Mont Saint-Michel. Det var efterhånden hen på eftermiddagen da vi nåede frem. Det gjorde heller ikke så meget, for så var de fleste turister kørt hjem, og det var til at komme frem i de små gader, og komme ind i forretningerne. Det var endnu engang hyggeligt, at gå gennem gaderne, og se på de mange suviniersbutikker, der dog stortset havde de sammen vare på hylderne. MIn mor ville ikke ind i klostret, da vi andre jo havde været der året før var. Derfor var der heller ikke den store trang fra vores side. Men det er hert sikkert et besøg værd.

 

Nu er bæret, med oplevelser, ved at værre fyldt op, for i år, og de sidste dage, skal bruges til afslapning, inden turen igen går tilbage, til Danmark. Det har været en oplevelsesrig tur, med mange oplevelser og indtryk til mange år fremover. Der er stadig meget at se i Normandiet, så det er sikkert ikke sidste gang, at vores vej falder forbi, dete dejlige område. Næste gang vi kommer hertil, vil vi nok prøve at se på nogle Cider-bønder, som er områdets store kulinariske ting, for smagsløgne.

Basse-Normandie

 

Basse-Normandie er en fransk region. Den blev skabt i 1956, da Normandiet blev delt i Basse-Normandie og Haute-Normandie.

 

Den består af departementerne Calvados, Manche og Orne og dens hovedby hedder Caen i Calvados.

De fire kanonstillinger v/Longues-Sur-Mer